Hvis Gud var blandt os? Del 3

Kampen mod dæmonerne

Af og til hænder det, at et billede sparker mig i maven! Det finder vej uden om alle paraderne, uden at spørge intellektet om lov, ind til mine følelser .

George og Lennie
Som ung mand (Gud! - er det så længe siden!) læste jeg Steinbecks bog: Mus og Mænd. Den skildrer to socialt afvigende venner - Lennie og George - som vandrer rundt i Amerika og tjener til livets ophold ved forefaldende arbejde. Den ene er stor og jættestærk, men samtidig naiv og måske - med nutidsterm - retarderet. Den anden er lille, intelligent og fører ordet. Den retarderede Lennie bliver aldrig træt af at lytte til Georges fortælling om, hvordan de to en dag skal slå sig ned som frie mænd – i særdeleshed den del af fortællingen, hvor han selv får lov at passe kaniner – og Lennies naive entusiasme smitter til gengæld så meget af, at George til sidst selv begynder at tro på historien.
Lennie har en forkærlighed for bløde ting og går med en mus i lommen, som han går og nusser. Han kommer desværre ofte til at klemme de små væsener ihjel og er dybt ulykkelig hver gang.
Hans forkærlighed for det "bløde" bliver dét der får det hele til at ende galt! En letlevende Ranchejers kone frister Lennie. Han vil egentlig bare nusse og kærtegne hende. Under den spektakel der opstår, da de bliver opdaget, kommer han til at klemme livet af hende. Som musene! Og det går helt galt.
Lennies figur er tragisk. Han er godheden selv og kan ikke gøre for sin styrke. Det er så uretfærdigt. Hans instinkter styrer ham - på godt og ondt!

Tinke og Hartad
Lennie figuren dukker igen op i filmen: Ulvepigen Tinke alias Hungerbarnet af Cecil Bødker.
Den forældreløse Tinke har levet alene et stykke tid og ankommer sammen med Larus - vogterdrengen - til en bondefamilie. Bondeparret har en voksen søn, Hartad. En tåbe, som lever indespærret som et dyr i stalden.








Hartad- bæstet

"Hartad var ikke som andre. Hans ansigt var tomt og stort, alting på ham var stort, hans skæg, hans hår, hans krop - hans skuldre og arme var vældige, men han gik som om han sov. Hans hænder var store som skovle og hang krumme og løse for enden af armene.
Vogterdrengen Larus blev grebet af frygt ved at se ham. Hvis han klemte om noget med de hænder ville det blive knust."
Tinke formår at få plejeforældrene til holde op med at se på deres hjerneskadede søn Hartad som et dyr og behandle ham med almindelig menneskelig respekt. Og pludselig er han mere en godmodig bamse end en ukontrollabel farlig grizzlybjørn.

Ligesom i Mus og Mænd handler det om en person som er i tydelig kamp med sine indre dæmoner.

Sparket
Og nu er jeg nået til billedet, der sparker!
Da jeg så videoen til If God were one of us dukker der under texten: "Just a slob like one of us" (1.ste omkvæd) et billede op af en stor mand, der sidder i hjørnet af et tomt rum. Han er fuldstændig nøgen og betragter dig vagtsomt, som en af mine gamle skolelærere. Der kom det! SPARKET! Kunne DET være Gud! Var Gud en tragisk skikkelse! Havde han opgivet det hele? Resigneret! Overladt det til os selv, at finde ud af det hele! Farvel, nu rejser jeg!






















Big Man

Første indtrykket er væmmelse - en fed mand uden et eneste hår på hoved eller krop. Jeg kom straks til at tænke på Kviums og dernæst Lucien Freuds ekstremt afslørende malerier. Den skånselsløse, afslørende nøgenhed. Det ultimative billede af den indre kamp mod dæmonerne. Var hans spærret inde på en galeanstalt? Var han nøgen, fordi han ikke ville have noget på sin krop eller var det taget af ham, fordi han ikke skulle skade sig selv! Galning/retarderet!

I 14 dage søgte jeg efter billedet. Men hvad er søgeordet på et billede! Spurgte rundt omkring, men ingen kunne komme med varme spor til min efterforskning.

Man
I går googlede jeg tilfældigt og fraværende på ordet: "man" og dér var den! 14 sider inde i de fundne hits.
Billedet var ikke et foto, ikke et maleri - Det var en SKULPTUR, udstillet på Brooklyn Museum. Skulpturen var to meter høj og lavet af australieren/kunstneren Ron Mueck. Altså ham der også har lavet Drengen/Boy på Aros i Aarhus.



Jeg tror, hun forstår ham -
som hun forstår det lille barn i sin favn.

Treenigheden
Så blev de løse ender samlet: Lennie, Hartad og Big Man.
De store mænd som ikke kan gøre for det, som får os til at gyse. Som vi udstiller og som får os til føle os normale - så normale. Normale!

Jeg tror, jeg har en lille "Big man" et sted derinde!
"Lad mig være!" siger han.
Lige så stille...
Han har også en forkærlighed for det bløde!
For at blive elsket - som han er!